______________________________________________________________

______________________________________________________________

MARIA VALTORTA

Kun få trofaste lam er tilbage, klar til at ofre deres halse til offerkniven…

“(…) Jeg ser på min flok… Min? Ikke længere min. I var mine får, og I forlod mine græsgange…

Udenfor fandt I den Onde, som forførte jer, og I huskede ikke længere, at jeg for mit Blods pris havde samlet jer og frelst jer fra ulvene og lejesoldaterne, der ville dræbe jer. Jeg døde for jer for at give jer Liv og Livets fylde, som jeg har i Faderen.

Og I foretrak døden. I satte jer under den Ondes tegn, og han forvandlede jer til vilde geder.

Jeg har ikke længere en flok. Hyrden græder.

Kun få trofaste lam er tilbage, klar til at ofre deres halse til offerkniven, for at blande deres blod – ikke uskyldigt, men kærligt – med mit mest uskyldige blod og fylde den kalk, der vil blive rejst på den sidste dag, til den sidste messe, før I kaldes til den frygtelige dom.

Gennem det Blod og det blod, til sidst time vil jeg være i stand til at høste min sidste høst blandt de sidste af de frelste.

Alle de andre… Vil tjene som halm til djævlenes hvilesteder og som grene i den evige ild.

Men mine lam vil være hos mig. På et sted udvalgt af mig til deres velsignede hvile efter så megen kamp.

Deres plads er forskellig fra de frelstes.

For de gavmilde er der en særlig plads. Ikke blandt martyrerne, ej heller blandt de frelste.

De er færre end de førstnævnte og meget flere end de sidstnævnte, og de står i midten, mellem de to rækker.

Hold ud, I som elsker mig.

Dette sted er enhver nuværende indsats værd, fordi det er medforløsernes område, i hvis spids Maria, min Moder, står.

______________________________________________________________